OPEN CALL: STABILITET

Stabilitet er både et ord fra dagligdagssproget, og et ord der bruges i en lang række fagdiscipliner. Oprindeligt afledt af det latinske stabilis – ‘som står fast’ – beskriver det stabile, det sikre, det urokkelige, det fasttømrede. Hvis man er stabil, er man til at regne med, det stabile er forudsigeligt, det vælter ikke omkuld, når vinden blæser, folkestemningen skifter, de tektoniske plader rykker sig eller uforudsete hændelser skyller ind. Det/den stabile kan regulere sig selv og fortsætte ufortrødent. I vores tid synes stabiliteten længere væk end nogensinde. Med denne udgivelse vil vi spørge: Hvad og hvor er det stabile?

At noget er stabilt er ikke ensbetydende med, at det er stillestående. Omvendt er stabiliteten ofte dynamisk og finder sted i små tilpasninger, der afdæmper varig skade. Stabilitet udtrykker forudsigeligheden i dynamiske mønstre. For at opretholde det stabile, må vi hver dag gøre et stykke arbejde, men det er først over en lang tidshorisont, at det viser sig som stabilt. 

Det er et spørgsmål om, hvor hurtigt forandringer sker. Det, som ligner dramatiske forandringer nu, kan vise sig at være små udsving i en egentlig stabil epoke. Og det, som ser uforanderligt ud fra et menneskeligt perspektiv, kan være fuldkommen omvæltende og uigenkaldeligt på planetær skala. 

Stabilitet er en fagterm inden for matematikken, ingeniørvidenskab og maskinteknik, man taler om stoffers kemiske stabilitet, radioaktivt stof fortsætter i lange henfaldskæder indtil en stabil isotop er nået, enhver arkitekt eller bygningskonstruktør må nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om stabilitet, før nogen bygning kan rejses.

I økologien er stabilitet som begreb omdiskuteret. Men to termer går igen: resistens og resiliens.

Resistens er et udtryk for et økosystems modstandskraft: Hvor meget skal til, for at systemet slås ud af ligevægt?

Resiliens beskriver evnen til at vende tilbage til ligevægten igen i mødet med ydre forstyrrelser: Hvor godt kan systemet komme sig efter stresspåvirkninger og genetablere et stabilt status quo?

Men kan vi overhovedet længere få øje på det stabile? Den intense opmærksomhed i tiden på sammenbrud, katastrofer, planetære grænser, tippepunkter, vold og kollaps vidner om, at noget synes at være slået ud af kurs, gået af led.

Selv lokale oaser af stabilitet kan være indlejret i et uoverskueligt kaos. Vi kan vælge at leve i uvidenhed om orkaner, hungersnød og oversvømmelser, der sender millioner på flugt. Vi kan fortsat vælge at ignorere folkemord på befolkninger, der foregår andre steder. Ét systems stabilitet kan vise sig at være betinget af et andets totale sammenbrud. Hvad er voldens forhold til stabiliteten? Hvis stabilitet er det, der prioriteres? 

Hvilke redskaber tyer vi til i forsøget på at opretholde stabile verdener – er det økonomisk vækst, der skal sikre os mod fremtidens kollaps? Kan den? Kan rettigheder og love og andre værn sikre mod fremtidig og nuværende vold? Hvordan kan vi skabe stabile livsformer i en verden, der ryster og skælver? 

Ingen art kan bo i totalt kaos, et rodnet kan ikke fæstne sig i en fuldkommen uforudsigelig jord. Stabilitet er en forudsætning for liv. Hvordan skaber man stabilitet i selv ekstreme miljøer? Hvad gør vi for at skabe og opretholde stabilitet og forudsigelighed i små og store systemer? 

Vi kan ikke fiksere indlandsisen, låse havstrømmene fast, ikke regulere sæsonerne eller det politiske klima. Hvordan navigerer vi i utrygheden? Hvordan mærker vi den? 

Stabilitet er også et navn for en længsel i tiden. Vi drømmer om at forskanse os fra samfundenes forandringstvang, at kunne modstå vores egne følelsers vold, at bygge høfder og diger i sindet. 

Men er vi enige om, hvad det er for en stabilitet, vi længes efter? Har vi det overhovedet bedst, når vi har det stabilt? Hvor findes det stabile som ideal blandt mennesker – i politikken, pædagogikken, psykologien? 

Hvor skal vi finde stabiliteten? Skal vi lede efter den i en tabt forbindelse til naturen? Skal vi opsøge det som en matematisk egenskab ved et dynamisk system? Skal den findes på indersiden af smeltende iskapper eller i varme multilaterale forhandlingslokaler? 

Du må tænke og fortolke temaet ‘Stabilitet’ nøjagtigt, som du finder passende. 

Vi søger essays og artikler, foto- og billedkunst, visualiseringer, naturvidenskabelige, tværfaglige og skønlitterære bidrag, poesi, prosa og alle former for hybrider. 

Send dit bidrag til graesoggyvel@gmail.com senest mandag d. 20. oktober. Antagne bidrag honoreres.